Digitalisering og opdatering af monitoreringen på hængebroen
Storebæltsforbindelsen forbinder Sjælland og Fyn i Danmark. Østbroen (hængebroen) er til dags dato stadig den længste frithængende bro udenfor Asien, og Storebæltsforbindelsen er den længste forbindelse over åbent vand i Europa. I 2017 blev KI hyret til at udvide det eksisterende Structural Health Monitoring System til også at inkludere Østbroen af Storebæltsforbindelsen. Her skulle eksisterende flytningsmålere og hydrauliske buffere ved landfæster monitoreres og eksisterende sensorsystemer inkluderes i data-platformen Konmos. Konmos blev også ændret fra at være et lokalt system til at operere i skyen som en del af Storebælts digitaliseringsprojekt.
Nye dataloggere
De eksisterende sensorer på brolejer og hydrauliske buffere blev tilsluttet KI dataloggere, som sender data direkte til Konmos (konstruktions monitoreringen) i skyen. Dataloggerne tager analoge milliampare-signaler fra sensorer og konverterer dem til digitale værdier, der kan visualiseres og give alarmer på Konmos data-platformen.
Eksterne sensorsystemer
For at skabe et fælles sted hvor data fra hele Østbroen kunne visualiseres og sammenlignes blev de eksisterende individuelle sensorsystemer opsat på KI’s data-platform Konmos. Tidligere har medarbejdere på Storebælt skullet logge ind på bestemte fysiske maskiner ved broen for at hente data, mens de nu kan tilgå al data via en browser. De inkluderede systemer var GPS-sensorer i pyloner og på dækket, TMD (Tuned Mass Dampers)-sensorer fra brodækket, accelerometre på hængerne og vejrstationer.
Deltagerne
KI Rådgivende Ingeniører blev hyret af Storebælt A/S som konsulenter. Eksterne firmaer der levere data til Konmos inkludere blandt andet GeoTeam.
Vores rolle
KI var ansvarlige for at levere et samlet Structural Health Monitoring System til Østbroen af Storebæltsforbindelsen. Systemoprettelsen inkluderede udskiftning af dataloggere på Østbroen, oprettelse af Østbroen i den eksisterende dataplatform Konmos, og at indsætte andre sensorsystemer på Østbroen i Konmos.