Om KI Monitoring

Virksomheden bag Senmos

KI Monitoring udvikler Senmos: software til strukturel og geoteknisk monitorering.

2.000+

sensorer på Senmos-platformen

4+ mia.

datapunkter modtaget på Senmos hver dag

1000 Hz

dynamiske signaler, side om side med langsomme målinger

8+ år

med at udvikle Storebæltsbroens monitoreringssoftware

Hvem vi er

KI Monitoring udspringer af monitoreringsafdelingen i KI Rådgivende Ingeniører. Vores arbejde med monitorering begyndte på Storebæltsbroen, som vi stadig monitorerer i dag, og har siden udviklet sig til projekter inden for både konstruktioner og geoteknik.

Senmos voksede ud af det arbejde. Vi begyndte at udvikle vores egen software, fordi vi manglede et værktøj, der passede til den måde, vi faktisk arbejdede med monitorering på.

I begyndelsen af 2025 blev KI Monitoring et selvstændigt selskab med Senmos som vores fokus. I dag består holdet af dataloger og UX-designere og bygger videre på mange års praktisk erfaring med monitorering. Vi arbejder samtidig tæt sammen med ingeniørerne i KI Rådgivende Ingeniører.

Den erfaring bruger vi både til at udvikle Senmos og til at hjælpe vores kunder med deres projekter. Vi ved, hvordan monitoreringsdata bliver brugt i praksis, og hvor værktøjerne omkring dem typisk kommer til kort.

KI Rådgivende Ingeniører er fortsat vores moderselskab og en vigtig faglig samarbejdspartner.

KI Rådgivende Ingeniører

Konstruktionsprojektering

KI Monitoring

Monitorering og softwareudvikling

KI Monitoring arbejder tæt sammen med ingeniørerne fra KI Rådgivende Ingeniører. Flere af ingeniørerne har skrevet ph.d. om dynamik og monitorering, og deres erfaring med konstruktioners adfærd og opbygning sammen med vores solide erfaring med monitorering hjælper os til at forbedre Senmos og kunne vejlede vores brugere omkring mere end bare data.

Hvad vi laver

I dag arbejder KI Monitoring med Senmos: vores software til strukturel og geoteknisk monitorering.

Senmos er hardware-agnostisk. Data kan komme fra forskellige instrumenter og producenter via MQTT, FTP/SFTP eller API. Derfor kan instrumenteringen vælges efter projektet i stedet for efter, hvilken software den skal passe sammen med.

Det samme gælder projektets størrelse. Senmos bruges på projekter med få sensorer og på installationer med mere end 1.200. Platformen håndterer både langsomme måleserier over mange år og dynamiske signaler op til 1000 Hz.

Målet er ikke at bestemme, hvordan et monitoreringsprojekt skal se ud. Senmos skal kunne tilpasses det projekt, der faktisk skal løses, og samle dataene, så de er til at arbejde med.

Fra små projekter til store konstruktioner

Senmos er ikke bygget til én bestemt type konstruktion eller én bestemt størrelse projekt. Det bruges til alt fra mindre geotekniske måleopgaver til langvarig monitorering af broer og installationer med mere end tusind sensorer.

Bogibeel-broen spejlet i floden

Bogibeel-broen, Indien

Bro-monitorering · 1.200+ sensorer

Vores største Senmos-installation har mere end 1.200 sensorer på én konstruktion og håndterer mere end 4 milliarder datapunkter om dagen. Projektet er leveret som underentreprise gennem Rambøll.

Lillebæltsbroen af 1935 set fra luften

Lillebæltsbroen af 1935

Langvarig konstruktionsmonitorering

En af Danmarks ældre broer, monitoreret over lang tid. Projektet viser den anden ende af tidsskalaen: data, der skal være tilgængelige og anvendelige år efter år.

Victoria Tower og Palace of Westminster i London

Dyna-mo Connect

Whitelabel-partnerskab · Storbritannien

Dyna-mo Instruments sælger Senmos som Dyna-mo Connect sammen med deres eget hardware. Deres kunder arbejder med forskelligt måleudstyr, mens Senmos samler dataene i den samme platform.

Ét system til forskellige monitoreringsprojekter

En udgravning, en jernbane, en bro eller en bygning stiller ikke de samme krav til instrumentering eller data.

Det er netop pointen. Senmos er ikke bygget omkring én type sensor eller én type projekt. Platformen skal kunne følge med, når instrumenteringen, datamængden og opgaven ændrer sig.

Se det selv

Demoen er et fungerende projekt med rigtige dashboards. Eller vi kan gennemgå din egen instrumentering med dig.